Hvem er "Et Stykke Med Bart?" ?

Du er PT inde på den brune hjemmeside af "Et Stykke med Bart?". "Et Stykke med Bart?" er en kvartet på 2 bestående af:

Ulf Rørbæk Pedersen & Henrik Nordahl.

Man skulle ikke tro det, men de to hovedbagmænd bag comedy bandet/performance gruppen/"dem der går nøgne under bordet" 'Et Stykke med Bart?' havde til marts 2007 optrådt sammen i 9 år!

Inden "Et Stykke med Bart?" var der "SofaGrubben". Denne bestod af de fem: Niels, Linda, Lars, Ulf og Henrik. "SofaGrubben" startede i 1998 med at underholde på Himmelev Gymnasium i Roskilde, med sketches, sange og påskeklip mm. og opnåede en vis kult-status, da de i 3. g blev tildelt "humør legatet" og ydermere fik opkaldt et møbel efter sig i kantinen.

I starten af år 2000 gik "SofaGrubben" i opløsning, efter at have toppet med en halv koncert bag Kvickly, hvor der på en forladt og blæsende parkeringsplads stod 3 hip-hop'ere og 2 forældre.

Efter opsplitningen valgte Ulf og Henrik at fortsætte og skifte til et mere indbydende navn: "Et Stykke med Bart?" (udtales venligt og spørgende), hvor hovedbestanddelene nu blev underspillet satire, platheder og et stk. musikalsk cykelpumpe.

I de sidste 7 år har E?mB optrådt adskillige steder, bl.a. på Lille Vega, Gimle, Comedy Zoo og ikke mindst Roskilde Festival, hvor deres legendariske "Toilet-koncerter" har været fast indslag, siden 2003 (se: http://www.roskilde-festival.dk/object.php?obj=132000f&base=26f32774&code=45).


Roskilde Festival 2006

Derudover har E?mB også lavet radioprogramserien "Ein Stück mit Snurrbart?" på Radio Gladsaxe (se Jokes), opnået en 2. plads i DR2's talentkonkurrence for alternative talenter "Café Echelon" (2. pladsen blev delt med en mavedanserinde..!) samt stået bag 10 på hinanden årligt gentagne "Autonom-nisse-demonstrationer", der bl.a. tilbage i 2002 vakte opsigt, da 80-90 kampklædte betjente, var blevet udstationeret på ruten. En demonstration, der udover en massiv presseopdækning (fra hele tre fremmødte journalister!) endte med at E?mB, med nissehueklædte venner, fik ophævet hætteforbudet i 15 min og fik politieskorte ned til storkespringvandet, alt imens der blev kastet pebernødder og råbt "nej til bløde pakker" (se: Autonisserne).


fra Comedy Zoo 2006

Nu til dags optræder Et stykke med Bart? bl.a. til fredagsbarer, stand up arrangementer, sanger/sangskriverarrangementer, fødselsdage, julefrokoster, firmafester, begravelser og andre selvfølgelig egne koncerter.

Se fremtidige optrædener: Koncert kalender eller få dem ud at spille via: Booking

Vi har et par legekammerater, der indimellem tager med os ud og optræder; Steen Holten-Andersen ("Rosinen i pølseenden") har et arsenal af lækre instrumenter som vi får lov til at leg. Derfor tager vi nogle gange Steen med. Det er specielt til større arrangementer hvor han samtidig får lov til at spille på sin akkustiske bas. Desuden er Niels "Timberlake" Opstrup, der i sin tid var med i Sofagrubben, af og til med som kor-pige

Du kan også vælge at springe ud som officiel fan, klik her for at blive officiel fan (se Bliv fan). Dette er en meget ubehagelige oplevelse, men vil blive opvejet med "Brune Mails". I disse beroligne mails vil du kunne læse om "Et Stykke Med Bart?"s inaktiviteter.

E?mB har nu også en myspace-profil, hvor du kan blive vores ven: myspace.com/sofagrubben

(NB: Denne hjemmeside (etstykkemedbart.dk) er lavet i satirisk øjemed og sigter ikke på at støde nogen)