Anton Dværg er blevet set til nogen af 'et stykke med bart?' koncerter, men han er noget af en myte. Han er ikke nogen almindelig dværg da han formodentligt er verdens største dværg (36½ meter høj). Med den følgende billedserie vil 'et stykke med bart?' prøve at belyse myten (med blitz).
![]() |
Her et luftfoto af Anton Dværg taget udfor asfaltbyen Nørreslæggerup. Anton viser os en bil. |
|
Da vi lander bliver Anton pludselig grebet af panik. Bemærk venlist Antons bukser, det kan være svært at finde tøj i hans størrelse. |
|
Vi når lige at springe til side inden han klapper os. |
Myten om Anton Dværg, verdens højeste dværg, er ældre end den pakke leverpostej der ligger på nederste hylde bag kartoffelsalaten hjemme hos farmor. Og lige så længe som der har eksisteret midaldrende mænd, der lever af at efterligne Dronning Margrethe, har folk fra Nær og Fjern (det nye supermarked i Helsingør) forsøgt at fremskaffe fodgribelige beviser på Antons eksistens. En ekspedition bestående af kunder og butiksansatte under ledelse af tidligere bankoopråber og forsøgsperson, Benny Knaldperle, blev i foråret 1997 sendt ud for at finde det afgørende bevis - forgæves. Men vedholdende rygter om at Anton Dværg skulle være blevet set gentagende gange ved 'et stykke med bart?' koncerter rundt om i landet, bragte ekspeditionen i kontakt med os. Vores interesse blev hurtigt vakt - ikke mindst fordi Anton skulle være en af vores fans. Vi besluttede os til aktivt at træde ind i eftersøgningen.
“Han skulle jo ikke være så svær at få øje på efter som han er 36,5 m. høj og ekstremt ildelugtende.” Sagde Hr. Knaldperle. “Dog er han kendt som værende yderst ferm til at forklæde sig. Vi ligger bl.a. inde med 3 rapporter fra folk der har set ham i skikkelse af Elvis i Hørsholm-området og 5 rapporter der fortæller om en mistænkeligt opretgående og retrygget Dronning Ingrid, som selvfølgelig kobles sammen med Anton Dværg-sagen En enkelt har også sagt at han ingenting har set, Anton Dværg kan altså klæde sig ud som ingenting, dette er ikke set siden Poul Nyrup"
“Anton skulle ifølge myten være resultatet af et møde mellem tarmrenserne Gudrum og Svendt Jensen i 1960. Synet af Anton kort efter en dramatisk fødsel, skulle dog have forskrækket moderen i en sådan grad, at hun efterlod ham ude i en nærliggende skov, hvor en flok røde skovmyrer tog sig af ham og opfostrede ham. Med ujævne mellemrum opsøgte Gudrum Anton for at komme med nyt tøj til ham, men efter hendes død i 1967 glemte alle alt om Anton i flere år. Faderen var 3 år før død i en farverig arbejdsulykke. Men for ca. 10 år siden begyndte panikken at sprede sig på Lolland hvor en langhåret høj skikkelse flere nætter i træk poserede iført plastikposer og netundertrøjer - dette viste sig dog senere blot at være gårdejer Hansens mentalforstyrrede søn, senere kendt som “Ham nede på bænken” og en helt anden historie som vi bare ville kede jer med.”
“Midt i 1996 begyndte der så småt at indløbe historier som føromtalte, der ikke kunne bortforklares og nu er vi altså kommet til jer for hjælp” forklarede Benny Knaldperle.
Vi kontaktede Frede Formand, der strax gennemrodede den svulmende stak af indmeldelsesblanketter til vores fanklub, og her fandt hun en blanket fra en A. Dværg. Det var godt nok et vovet og noget usikkert strå at klamre sig til i efterforskningen, men et eller andet sted skulle vi jo starte. Adressen var udfyldt med en noget ulæselig computerskrift, men vi fik tydet den hos en synsk kvinde bag Bilka og drog afsted. Efter to timers flyvning i en af de lokales helikopter lykkedes det os at finde Anton Dværg hvor vi fik taget billederne som kan ses andet sted. Pludselig blev vores helikopterfører dog grebet af panik og fløj væk.
Siden er det ikke lykkedes ekspeditionen at opspore Anton igen, men på det seneste er der løbet rygter ind om en usædvanlig høj kassedame i Fakta, Brønshøj - som for tiden bliver undersøgt. Skulle der komme mere nyt om Anton Dværg, er vi selvfølgelig ikke de første til at fortælle om det.