StillWaiting.dk - det store dating ræs

"Et Stykke med Bart?" er nu klar til at føre et par nye håbefulde unge sjæle ind i det fantastiske kærlighed univers. Vi præsentere her udvalgte "Hotties" fra waiting.dk - Cremen af cremen (i en kage med lidt for meget creme):

Klein von Bistrup

Om mig: Jeg er en glad og smilende frisk fyr - altid med et smil på læben (jeg blev tabt/smidt på gulvet som lille). Du er en ung pige og gerne med en god barm der matcher mit look. Og ja, det er mig fra Abernes Planet. Jeg spillede menneske og brugte meget realistisk en latexmaske for at skjule mit sande ansigt.

Mogens Fabrian

Om mig: Efter pigerne har været sammen med mig blærer de sig ofte med at de har taget en morfar. Jeg er en god lytter og søger blot en ledsager jeg kan dele min interesse med.

Eigil Grintehval

Om mig: Min store passion er den pulserende mode inden for hår design. Derudover har jeg et særligt talent for at imitere en bæver. Som man kan se på mit profil billede bærer jeg altid på mit tøndebånd, så jeg kan fordrive tiden på en munter måde.

Henrik Petersen

Om mig: Man skal altid lukke sin øverste knap. Jeg går meget op i at man ser ordentlig ud. Hvis du kan leve op til mine krav vil det glæde mig hvis du vil skrive til mig. Billede er et krav. Jeg er ligeglad med hvem du er som person, det er det ydre der tæller. I min fritid rejser jeg rundt med mit hånddukke teater og opfører store Claus og lille Claus.

Name Saylor B. L.

Om mig: I går samlede jeg min klemme nr. 894.793. Som belønning fik jeg overrakt et nyt stykke sæbe, som jeg desværre kom til at tabe, da jeg triumferende marcherede gennem baderummet.
Mode har altid haft min største interesse og jeg har de sidste 14 år udelukkende gået i striber, da de slanker - den eneste sikre slankekur.
I min fritid mimer jeg; jeg har således mimet et penselstrøg, en person der bliver jagtet af sure forbipasserende på strøget, samt introen til afslutningen på "Mein Kampf".
Jeg kan lige lægge vejen forbi dig engang i 2034.

Henning Haraldsdatter

Om mig: Hrmm, hmmm. Grghhmm, rmmmhr mmm. Mrhhh. Hrrrr grrnnn gnnnrr. Krrrh.

Flemming Flattejern Hamme

Om mig: Jeg er ikke typen der bliver lang i ansigtet. I mit professionelle liv, arbejder jeg som hånddukke. Mine medspillere har ofte lidt ondt i røven, når det er mig der får lov at spille Lille Claus. En sidste kvalitet jeg vil nævne er min evne til at gemme mig i selv meget små æbletræer når jeg er på æble rov.

Hramder Kofod

Om mig: Jeg består af 73 % bregne og 27 % vandlås.
Jeg har altid været damernes ven, men mit store vatforbrug har kostet mig et par venskaber.
Udover jeg er utrolig god til at hænge ting på, matcher jeg langt de fleste hørprodukter.
Jeg har engang deltaget i en demonstration.
Til daglig er jeg model for Nettos damestrømper og i gang med at lave verdens største askebæger af ler.

Gerd Gert

Om mig: Jeg har altid været vild med violiner og spiller så tit jeg kan. Mine ben er blevet kappet af ved knæskallerne, men kravler altid afslappet klædt omkring, med en pibestump i munden.

Tilbage Waiting.dk

Tilbage til "Et Stykke med Bart?"'s hjemmeside